Behandling af retinoblastom
Behandlingen af retinoblastom er ofte kemoterapi, laserbehandling og frysebehandling. Målet er at fjerne kræften og bevare så meget af synet som muligt. Hvor meget synet bliver påvirket af behandlingen, afhænger af, hvor kræften præcist sidder. De fleste børn bliver kræftfri efter behandlingen.
Sygdommen er oftest begrænset til øjnene, og behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er.
De fleste forældre er bekymrede for deres barns syn
Lægerne vil altid gøre alt, hvad de kan, for at så meget af synet som muligt bliver bevaret.
Ved retinoblastom i kun det ene øje, er synet på det andet øje upåvirket - også selvom det bliver nødvendigt at få fjernet det syge øje.
Børn med et enkelt normalt fungerende øje klarer sig som andre børn.
Ved retinoblastom i begge øjne vil barnet ofte få et synstab. Det kan betyde, at barnet får brug for hjælp og hjælpemidler i skolen eller muligvis skal gå i en skole specielt for børn med synshandicap.
Langt de fleste overlever at have retinoblastom, og behandlingsmulighederne forbedres hele tiden, så flere kan bevare mest muligt syn
Behandling med kemoterapi
Hvis det er muligt at bevare synet på øjet, er den første behandling som regel kemoterapi. Behandling med kemoterapi kan enten gives i en blodåre, så den fordeler sig i hele kroppen eller specifikt i pulsåren, der går ind i øjet eller ved direkte indsprøjtning igennem øjets væg.
Hvilken form for behandling, lægen vælger, afhænger blandt andet af, hvor tumorerne sidder og af barnets alder.
Systemisk kemoterapi
Hvis barnet har behov for kemoterapi til hele kroppen (systemisk kemoterapi), får barnet behandlingen i to til tre dage cirka hver 28. dag. Denne form for kemoterapi gives som udgangspunkt seks gange, men der kan være individuelle forskelle.
Kemoterapien består af stofferne vincristin, carboplatin og etoposid. Denne behandling foregår på Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Kemoterapi i pulsåren, der fører til øjet
Hvis barnet skal have kemoterapi i pulsåren, der går til øjet (intraarterielt), foregår det ved, at et kateter bliver indført i pulsåren i lysken, mens barnet er i fuld bedøvelse.
Denne kemoterapi består af et eller flere af stofferne melphalan, topotecan eller carboplatin. Behandlingen foregår på Neuroradiologisk Afsnit på Aarhus Universitetshospital.
Kemoterapi ved injektion igennem øjets væg
I andre tilfælde er det nødvendig at behandle med kemoterapi direkte i øjets glaslegeme (intravitrealt). Denne behandlingen foregår går afdelingen for Øjensygdomme.
Før behandlingen med kemoterapi vil barnet blive undersøgt på afdelingen for Øjensygdomme i fuld bedøvelse.
Læs mere om medicinen:
Supplerende laserbehandling
Kemoterapi bliver i nogle tilfælde suppleret med laserbehandling. Laser er koncentreret lys, der opvarmer kræftcellerne, så de går til grunde.
Supplerende frysebehandling
Frysebehandling (kryoterapi) af øjet bliver ofte brugt som supplerende behandling ved små tumorer, der ligger perifert i øjet.
Under fuld bedøvelse placerer lægen fryseapparatet (fryseproben) uden på øjet, hvor tumoren sidder. Lægen kan gennem pupillen holde øje med frysningen af kræften.
Frysningen får kræftcellerne til at gå til grunde. Øjet kan være rødt og lettere irriteret nogle dage efter behandlingen.
Strålebehandling
Strålebehandling kan i nogle tilfælde også være en mulighed. Der findes flere typer strålebehandling af retinoblastom.
Lokal strålebehandling
Lokal strålebehandling (brachyterapi) ved hjælp af en lille radioaktiv plade kan typisk anvendes ved enkelte mindre tumorer. Behandlingen er velegnet til børn, der har ikke-arvelig retinoblastom eller børn, der har små arvelige tumorer.
Bestrålingen direkte mod tumoren kan slå kræftcellerne ihjel eller forhindre, at de vokser.
Ved behandlingen er barnet i fuld bedøvelse og får ved en operation syet en tynd, krum radioaktiv metalplade fast uden på øjet, så pladen dækker hele tumoren. Pladen er radioaktiv på den side, der vender ind mod tumoren.
Fordelene ved denne type strålebehandling er, at:
- Strålingen stort set kun rammer området, hvor tumoren sidder
- Det er muligt at benytte større stråledoser end ved traditionel strålebehandling, hvor man får stråler udefra med et stråleapparat
- Man undgår at skulle have gentagne strålebehandlinger
Den radioaktive plade bliver fjernet igen ved en ny operation, når den ønskede stråledosis er nået efter nogle dages bestråling.
Udvendig strålebehandling
Man kan også få strålebehandling med røntgenstråler eller partikelstråler, også kaldet partikelterapi.
Behandlingen består af flere kortvarige bestrålinger under fuld bedøvelse. Strålebehandlingen foregår dagligt på hverdage i alt ca. 25 gange på Kræftafdelingen eller ved Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.
Udvendig strålebehandling anvendes kun sjældent.
Hvilken form for bestråling, der anvendes, bliver afgjort ud fra den enkeltes sygdomstilfælde.
Læs mere om strålebehandling og partikelterapi:
Bivirkninger ved strålebehandling af øjet
Efter strålebehandling af hele øjet kan børn få grå stær. Ved grå stær bliver øjets linse uklar, hvilket langsomt fører til nedsat syn.
Denne bivirkning ses sjældnere ved partikelterapi, hvor det som regel er muligt at undgå at ramme linsen i øjet.
Strålebehandling kan også give bivirkninger i form af, at øjet bliver tørt.
Det skyldes, at strålebehandlingen kan beskadige produktionen af tårer. Hvis det er tilfældet, er barnet nødt til at bruge øjendråber eller kunstige tårer for at holde øjet fugtigt og for at nedsætte risikoen for infektion i øjet.
Det er vigtigt at huske, at de fleste børn bliver helbredt af strålebehandlingen.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Operation som behandling
Hvis kræften er så udbredt, at der ikke er mulighed for, at synet på øjet kan bevares, vil barnet som regel få fjernet øjet.
Barnet vil ofte blive opereret de nærmeste dage efter diagnosen er stillet. Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Implantat indsættes under operationen
Hvis øjet fjernes, bliver der efterfølgende indopereret et såkaldt implantat, som bliver syet på plads inde i øjenhulen bagved øjenmuskler og bindehinden. Implantatet er kugleformet og hjælper med at udfylde den plads, hvor øjet var.
Efter operationen
Det er oftest muligt at få indsat en øjenprotese, allerede én af de første dage efter operationen. Hvis lægen vurderer, at øjenhulen er klar, vil sygeplejersken hjælpe med at få protesen på plads. Protesen vil ofte ligne et almindeligt øje meget, men bevæger sig ikke som et rigtigt øje, dog kan det ofte lave små bevægelser.
Inden barnet bliver udskrevet, vil sygeplejersken også forklare, hvordan man skal håndtere protesen derhjemme, og hvordan øjnene skal dryppes.
Tilpasning af protesen foretages af en protesemager nogle uger efter fjernelsen af øjet.
Rekonstruktion med øjenprotese
Omkring seks til otte uger efter, at barnet har fået fjernet øjet, kan protesemageren tage aftryk af øjenhulen. Ud fra aftrykket tilpasses en øjenprotese, der fylder øjenhulen ud. Øjenprotesen kommer til at ligne det raske øje. Det er ofte en akrylprotese, der bliver valgt som den blivende protese.
Øjenprotesen indsættes imellem implantatet og øjenlågene.
Øjenprotesen vil ikke kunne bevæge sig helt lige så meget, som det rigtige øje kunne.
Man tager det kunstige øje ud og renser det, når det er nødvendigt.
Hvis barnet får problemer med implantatet
Der er en lille risiko for, at implantatet kan arbejde sig gennem slimhinden, så der opstår et hul. Et sådant hul i slimhinden kræver en ny operation, hvor hullet bliver lukket og den eksponerende kugle fjernes enten midlertidigt eller permanent.
Symptomerne er, at der kommer betændelse og sekret omkring øjenprotesen, og at man desuden kan se implantatet, hvis man tager protesen ud.
Læs mere om øjenprotese hos Øjenforeningen:
Hjælp når dit barn har kræft
Det er muligt at søge hjælp til økonomiske og praktiske problemer, når man har et barn, der har kræft. Læs mere:
Hjælp til familier med kræftramte børn
Du kan også få støtte hos Børnecancerfonden: