Musikterapi og musikmedicin

Den aktive (eller ekspressive) musikterapi bliver også kaldt for ’udøvende musikterapi’, fordi man her deltager aktivt og udtrykker sig gennem musikken. Det kan f.eks. være ved at synge - enten selv, sammen med terapeuten eller i en gruppe.

Aktiv musikterapi kræver ikke særlige musikalske evner men foregår på den måde, at musikterapeuten og patienten sammen opbygger og udvikler musikken ud fra nogle enkle regler. Udover sang kan der også indgå forskellige musikinstrumenter, klokker, syngeskåle eller lignende, ligesom man kan arbejde med at skrive sangtekster eller musik.

Den aktive musikterapi handler om, at man finder energi i musikken og oplever fællesskab og begejstring. Det kan medvirke til, at man slipper stress og bekymringer.

I den lyttende (eller receptive) musikterapi er man i en modtagende rolle, hvor man lytter til musik sammen med terapeuten. Musikken, som man lytter til, kan enten være selvvalgt, valgt af musikterapeuten eller valgt i fællesskab. Som patient sidder eller ligger man og lytter til musikken.

Musikken kan være specielt komponeret til at bruge i musikterapi. Musikstilen er oftest rolig med et flydende tempo og måske med behagelige lyde fra naturen. Det kan være klassisk eller elektronisk musik.

At lytte til musik bliver ofte brugt til afspænding og smertelindring. Under afspændingen kan man opleve indre billeder og komme på en 'fantasirejse med musik'. De følelser og kropslige fornemmelser, man oplever, bliver deles med terapeuten og bearbejdes efter psykoterapeutiske principper.

Musikmedicin er forskellige former for musik, som kan bruges i særlige situationer. Musikken kan f.eks. blive afspillet af hospitalspersonalet i forbindelse med opvågning efter bedøvelse eller som smertelindring. Musikmedicin kan enten være specialkomponeret musik eller musik, der er særligt udvalgt af en musikterapeut til at passe til et bestemt formål.

Forskning viser, at musikmedicin virker bedst, hvis der bliver brugt musik, der er afstemt efter, hvad patienten foretrækker, så derfor kan du ofte selv vælge musikken ud fra spillelister, som musikterapeuten har lavet.

Musikterapi bliver ofte brugt sammen med forskellige former for mind-body-medicine f.eks. healing, hypnose, meditation, visualisering eller afspændingsteknikker.

Når man kombinerer musik med visualisering, kaldes det ’Guided imagery and music’ (GIM). Nogle musikterapeuter bruger GIM som indgang til at få patienten til at tale om oplevelser, reaktioner og følelser, som ellers kan være svære at tale om. Her kan man opnå noget af det samme som ved samtaleterapi, men på en måde som for nogle kan føles lettere.

Behandling med lyd og musik bliver i nogle tilfælde kombineret med healing. Her bruger behandleren bestemte lyde til at skabe en særlig stemning som grundlag for behandlingen.

I Danmark er der gennemført flere forskningsprojekter i musikterapi til både børn og voksne med kræft.

Et igangværende skandinavisk forskningsprojekt, der foregår på fem universitetshospitaler i Danmark, Norge og Sverige undersøger effekten af specialdesignede musikfortællinger til børn og unge mellem 7 og 17 år, der er i behandling for kræft. Formålet med projektet er at undersøge, om musikterapi kan reducere kvalme, opkast og andre bivirkninger fra kemoterapien, og om musikterapien kan styrke børnenes mentale ressourcer og deres evne til at håndtere stressede situationer i forbindelse med sygdom og behandling.

Der er også lavet flere forskningsprojekter med voksne kræftpatienter, der viste, at deltagerne blev bedre til at mestre deres livssituation og oplevede forbedret livskvalitet som følge af musikterapien.

Undersøgelser viser, at musik kan påvirke det hormonelle system og derved nedsætte produktionen af stresshormoner som f.eks. kortisol hos både dyr og mennesker. Det gælder både ved akut fremprovokeret stress, men også hos patienter, der er i en kronisk tilstand af stress.

Forholdet mellem længerevarende stress og kroppens immunforsvar har været beskrevet i flere undersøgelser, og det tyder på, at store mængder stresshormoner kan være med til at svække immunforsvarets celler. Selvom musik kan være med til at sænke niveauet af stresshormoner i kroppen, ved man endnu ikke, hvor stor en rolle musik kan spille for immunforsvaret hos mennesker, da der endnu er lavet for få og utilstrækkelige undersøgelser på området.

Visse former for musik har også vist sig at kunne sænke blodtryk og puls og dermed virke beroligende på patienter i forbindelse med bedøvelse og kirurgiske indgreb. I et lodtrækningsforsøg målte man puls, hjerteslag og blodtryk hos en gruppe patienter, der skulle i fuld narkose. Nogle af patienterne hørte musik under bedøvelsen, mens andre ikke gjorde. De patienter, der - uden at vide det - havde lyttet til musik under narkosen, havde en mindre stigning i hjerteslag og blodtryk end den gruppe af patienter, der ikke havde lyttet til musik.

Musikterapi kan være med til at forbedre livskvaliteten hos kræftpatienter ved at mindske symptomer på angst og depression. Flere studier viser, at musik kan dæmpe symptomer på angst i forbindelse med visse hospitalsundersøgelser og efterbehandlinger.

F.eks. viste en undersøgelse blandt 42 patienter, der skulle opereres ambulant, at de patienter, som både hørte musik og fik information inden deres operation, havde væsentlig lavere hjertefrekvens end de, som kun modtog information.

Overordnet set viser studier med fokus på musik som smertelindring, at musik kan være med til at mindske styrken af smerter og begrænse behovet for smertestillende medicin - men dog kun i et ganske lille omfang. Der er derfor endnu ikke solid dokumentation for den smertelindrende effekt af at lytte til musik.