Spring navigation over

Marker en særlig begivenhed og støt kræftsagen

Ved fødselsdage, bryllupsdage og andre festlige mærkedage kan du ønske dig donationer til kræftsagen med en indsamling - eller give en donation i gave til en, du holder af.

""

Sådan opretter du en indsamling

For at starte din indsamling i forbindelse med din mærkedag, skal du først oprette dig som bruger – det tager kun et øjeblik, og vi guider dig hele vejen. Når din profil er klar, kan du navngive din indsamling og dele den med venner og familie.

  • Opret bruger

    Start med at oprette en bruger. Det er hurtigt og enkelt.

  • Opret indsamling

    Giv din indsamling et navn, og fortæl kort om din mærkedag – hvad enten det er en fødselsdag, bryllup eller noget helt tredje.

  • Del din indsamling

    Del linket til din indsamling med venner og familie på sociale medier, og gør det nemt for dem at støtte den gode sag.

Donationer til mors dag

En donation i anledning af mors dag er en hyldest til de mødre, vi er heldige at have, og et kærligt minde om dem, vi har mistet. Når du giver en donation til mors dag, modtager du et kort med en håndtegnet buket via email. Du kan printe kortet, folde det på midten og skrive en hilsen i kortet. Du kan også sende kortet digitalt til modtageren uden at skrive i det.

Se mere om mors dag

""

En vigtig sag på en stor dag i Rødding

For Niels handlede hans 40-års jubilæum ikke kun at fejre en personlig milepæl, men også om at gøre en positiv forskel for andre. Når han i dag tænker tilbage på fejringen af jubilæet, er det med en stor taknemlighed for den enorme opbakning til hans ønske om donationer til kræftsagen, som han oplevede. En sag som har berørt ham og hans nærmeste mange gange igennem årene.

Læs hele historien

""

Den mest meningsfulde gave

Undervejs i planlægningen af Jannie og Kajs kobberbryllupsdag faldt snakken ganske naturligt på gaverne: 'Hvad ønsker vi os,' spurgte Jeannie sin mand? Parret kom hurtigt frem til, at de ikke manglede noget – og at de hellere ønskede at benytte lejligheden til at gøre noget godt for en vigtig sag.

Læs hele historien

Få svar på dine spørgsmål om mærkedage

Har du yderligere spørgsmål til gavedonationer og indsamlinger ved mærkedage, er du altid velkommen til at kontakte vores servicecenter på tlf.: 35 25 75 40, mandag-fredag kl. 9-15, eller på e-mail: maerkedage@cancer.dk

Kontakt os

En mærkedagsgave hos Kræftens Bekæmpelse er en donation, der gives i forbindelse med en særlig begivenhed, som f.eks. en fødselsdag, et bryllup eller et jubilæum. Gaven går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og til at støtte patienter og pårørende. 

Ved at give en mærkedagsgave kan man fejre en kær eller markere en særlig anledning, samtidig med at man bidrager til kræftsagen. 

Du kan oprette en onlineindsamling, hvor du kan personliggøre din indsamling med billeder og en beskrivelse af anledningen. En onlineindsamling er nem at dele i dit netværk, hvor linket kan sættes på ønskesedlen, ligesom det kan deles i et event på Facebook eller sendes rundt på e-mail eller SMS. 

Du kan også oprette en mærkedagsindsamling ved at kontakte vores servicecenter på tlf. 35 25 75 40. Telefonerne er åbne mandag-fredag fra kl. 9-15. 

Ønsker du at give en velgørende gave via bankoverførsel, skal det ske på: 

Reg. nr.: 3001
Konto nr.: 1367676  

Husk at mærke indbetalingen med fejredes fulde navn. 

Når du opretter en online mærkedagsindsamling, kan du til enhver tid logge ind og se de bidrag, der er kommet. På siden vil du også kunne se, hvis der er skrevet en hilsen i forbindelse med, at der er givet en donation til indsamlingen.  

Hvis din indsamling ikke er online, har du mulighed for at modtage en giverliste hver uge med navne og hilsner fra dem, der har støttet indsamlingen. Du modtager også en afsluttende liste med det samlede beløb, når mærkedagsindsamlingen er afsluttet. 

Listerne vil blive sendt til din e-mail, hvor du med fordel kan tjekke i spam/uønskede mails, hvis e-mailen udebliver. Hvis du ikke har en e-mail, modtager du listerne per brev.  

Har du spørgsmål til mærkedage?

Du er meget velkommen til at kontakte vores Medlemsservice på tlf.: 35 25 75 40, mandag-fredag kl. 9-15 eller på e-mail: maerkedage@cancer.dk

35 25 75 40
Kontakt os
Kontakt os hvis du har spørgsmål til mærkedage

Din mærkedag støtter kræftsagen

Donationer i anledning af en mærkedag støtter Kræftens Bekæmpelses indsats inden for vores tre hovedområder: forskning, patientstøtte og oplysning. Kun 4% af beløbet går til administration.