Fakta om uv-stråling og kræft
Uv-stråling fra solen og solariet giver varme og en brunere kulør til huden. Uv-stråling medfører dog også modermærkekræft og almindelig hudkræft, som er blandt de mest hyppige former for kræft i Danmark.
Hvorfor giver uv-stråling kræft?
Kræftceller opstår ved, at der over tid kommer en række forskellige fejl i vores arvemateriale.
Uv-stråling fra solen og solarium er hovedårsagen til, at der opstår fejl i arvematerialet.
Når huden udsættes for uv-stråling, danner cellerne i huden pigment, som absorberer energien fra uv-strålingen.
Solbrun hud vil derfor allerede være blevet påvirket af uv-strålingen. At huden forbliver brun, er hudens og cellernes forsøg på at beskytte sig mod yderligere stråling.
Hvilke kræftformer øger uv-stråling risikoen for?
Uv-stråling øger risikoen for 4 forskellige kræftformer:
Almindelig hudkræft er den mest hyppige form for kræft i Danmark. 52 borgere får hver dag konstateret hudkræft, og hvert år diagnosticeres ca. 19.000 nye tilfælde af almindelig hudkræft i Danmark.
Uv-stråling er skyld i 90 pct. af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft.
Selvom begge kræftformer udvikles i huden, opfører de sig meget forskelligt.
Modermærkekræft kan sprede sig i kroppen og derfor blive livsfarlig, hvis den ikke opdages og behandles i tide.
Almindelig hudkræft spreder sig sjældent og er oftest nem at behandle. Det er dog almindeligt at få hudkræft igen, hvis man har haft hudkræft tidligere, og behandlingen kan efterlade nogle grimme ar.
Begge kræftformer har det tilfældes, at man har større risiko for også at udvikle den anden af de to kræftformer, hvis man har haft den ene.
Kræftformerne har også det tilfældes, at størstedelen af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft kan forebygges med gode solvaner.
Over de sidste 30 år er antallet af forekomster for hud- og modermærkekræft dog mere end firedoblet.
Borgerne i Danmark udvikler disse kræftformer oftere end tidligere, fordi vi udsætter os selv for mere uv-stråling uden beskyttelse.
Vi bruger mere tid i solen tidligere, og vi gør det med mindre tøj på.
Solariebrug har derudover også været meget udbredt i Danmark.
Risikoen for at få kræft i huden
Risikoen for at få kræft i huden påvirkes af forskellige forhold.
Vær opmærksom på følgende, når du udsættes for uv-stråling:
Hvorfor giver uv-stråling modermærkekræft?
Sammenhængen mellem uv-stråling og modermærkekræft (malignt melanom) er en af de bedst dokumenterede årsagssammenhænge inden for kræftforskning. Allerede i 1992 klassificerede WHO’s kræftagentur, International Agency for Research on Cancer (IARC), UV-stråling som et klasse 1-karcinogen, dvs. med sikkerhed kræftfremkaldende for mennesker. Denne vurdering bygger på et omfattende og konsistent forskningsgrundlag, som fortsat er blevet styrket gennem årtier. I 2009 kom en opdateret version af denne evidens.
Når evidensen vurderes ud fra de klassiske Bradford Hills kriterier for årsagssammenhæng, opfylder uv-stråling og modermærkekræft samtlige centrale kriterier:
Styrke (strength): Der ses en tydelig og stærk sammenhæng mellem uv-eksponering og risiko for modermærkekræft. Epidemiologiske studier estimerer, at op mod 90 % af tilfældene kan tilskrives uv-stråling.
Konsistens (consistency): Resultaterne er reproduceret i tusindvis af studier på tværs af populationer, geografiske områder og studiedesigns. Sammenhængen ses både i observationelle studier og eksperimentelle undersøgelser.
Specificitet (specificity): Uv-stråling er en veldokumenteret hovedårsag til modermærkekræft, særligt gennem dens effekt på hudceller.
Tidsmæssig sammenhæng (temporality): Eksponering for uv-stråling går forud for udviklingen af kræft. Risikoen øges med kumulativ eksponering og særligt ved gentagne solskoldninger tidligere i livet.
Biologisk gradient (dose-response): Der er en klar dosis-respons sammenhæng: jo højere uv-eksponering, desto større risiko. Dette ses f.eks. i sammenligninger mellem højeksponerede (hoved-hals region) og laveksponerede (baller, kvinders hårbund) hudområder og populationer med forskellig soleksponering (fx personer med samme oprindelse bosat i fx England og Australien).
Plausibilitet (plausibility): Mekanistiske studier viser, at uv-stråling direkte skader DNA og fører til mutationer, som er karakteristiske for modermærkekræft. Uv-stråling bidrager både til initiering og fremme (promotion) af kræftudvikling.
Eksperimentel evidens (experiment): Dyreforsøg har vist, at uv-stråling kan inducere hudkræft, og interventionsstudier viser, at reduceret uv-eksponering mindsker risikoen.
Koherens (coherence): Den samlede viden fra molekylærbiologi, kliniske studier og epidemiologi peger i samme retning og understøtter en samlet forståelse af årsagssammenhængen.
Analogi (analogy): Andre typer stråling med tilsvarende biologiske effekter er kendt for at være kræftfremkaldende, hvilket yderligere understøtter sammenhængen.
Fravær af alternative forklaringer: Der findes ingen alternative forklaringer, der samlet set kan redegøre for de observerede mønstre i forekomst af modermærkekræft på tværs af populationer og eksponeringsniveauer.
Samlet set udgør dette en robust og veldokumenteret evidens for, at uv-stråling er den primære årsag til modermærkekræft. Videnskabelig uenighed er en vigtig del af forskningen, men den bør baseres på solid dokumentation og bidrage til den samlede evidens, ikke stå i modsætning til den.
De europæiske kræftråd
I 2025 blev de europæiske kræftråd opdateret. Det er 14 råd til, hvad man kan gøre for at undgå kræft, og det bygger på en omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur på området. Råd nr. 8 handler om at undgå overdreven eksponering for uv-stråling. Se mere her.